Wednesday 2 November 2011

Kineser snask

Jeg hørte at min søster havde fået købe forårsruller da hun besøgte min mor, så da det var min tur, blev der lige slået i bordet og klasket på maven - med andre ord, blev der slået fast at i familien her, laver vi sådan noget selv, som sagt så gjort...
Selve retten blev serveret med ris og sur-sød sovs, sovsen kommer i et andet indlæg.

- Ligesom i skildpadde kartoflerne er dette taget med min mobil, da jeg ikke havde mit kamera med hos min mor.


Kål, Løg, Gulerødder, Bønnespirer, Hk oksekød, Soja, Hvidløg, Hvedemel, Æggehvider, Oliven Olie og Friture Olie.




Forbered alle grøntsagerne som du ønsker dem, hakket, snittet osv. Tænd for frituregryden.




Først varmer du woken op (gerne en tykbundet - der kan også bruges en stor pande eller stegegryde) og svitser Løgene. Så tilsættes Kødet og Hvidløget, der saltes med Soja og krydres med Peber (Der kan også bruges Chili, Ingefær osv.)
Når Kødet er halvt brunet, tilsættes det snittede Kål. Gulerødder og Bønnespirer tilsættes når alt Kødet er brunet, og der skrues ned for varmen, nu skal det blot stå imens du laver dejen til pandekagerne.




Dejen består af voldsomme mængder Æggehvide og Vand
6 Æggehvider pisket sammen til en jævn luftig masse. 14dl Vand og 400g Mel som også piskes sammen, for derefter at vende de piskede Æggehvider forsigtigt sammen med kattetunge (dejskraber).


Så skal dejen blot steget som alm. pandekager, paspå at der ikke kommer huller i, dette sker meget nemt, da dejen er meget luftig.




Når pandekagerne er stegt, skal de ligge på en ovn-rist og blive kolde, før du kommer fyldet på, ellers revner de. Når de er kolde, bliver de lidt mere elastiske.




Fold og så er du klar til at dyppe dem i friture - eller komme dem i ovnen, hvis du er mere til det fedtfattige.
Vi smed de 4 i ovnen som revnede, og de resterende 8 kom i frituren. FRITUREN ER KLART BEDST!




MUMS! Server med Ris og Sur-sød sovs og masser af Soja

No comments:

Post a Comment